2 personer.
Ingredienser:
500 g spaghetti
500 g venusmuslinger eller hjertemuslinger
1 rød chilipeber eller chiliflager
4 fed hvidløg
en håndfuld bredbladet persille
olivenolie
3 dl hvidvin
salt og peber
Kog spaghettien al dente i letsaltet vand. Du kan koge dem på forhånd, men husk at skyl spaghetti godt i koldt fand inden du kommer dem på beholder. Skal de stå til dagen efter, så skyl igen før brug.
Vask og skrub venusmuslingerne, og fjern de åbne muslinger, som ikke lukker sig efter et bank. Hak chili (uden kerner), persille og hvidløg.
Varm olivenolie i en gryde af tilpas størrelse, tilsæt chili, hvidløg og halvdelen af persillen. Steg det indtil hvidløget så småt begynder at tage farve. Tilsæt muslingerne sammen med hvidvin, og damp muslingerne i cirka 4 – 5 min. Tag muslingerne op og sigt væden gennem et forstykke så du får alt sand væk. Hvis der er meget væde ved, varm væden op til kogepunktet og reduceret en smule. Kasser de muslinger der ikke har åbnet sig. Kom spaghettien op i gryden til vædden og tilsæt resten af persillen, Anret med muslingerne samt salt og peber.