Giver ca. 1-2 liter sauce (20-30 personer)
Ingredienser:
5 rødløg
½ fed hvidløg
50 g. smør
5 kviste timian
10 peberkorn
5 lauerbærblade
1 lille dåse tomatpuré
1 liter balsamico (gerne ung)
1 liter rødvin
3 liter kalvefond
Pil 5 rødløg, skær dem over på midten og skær dem i strimler. Flæk ½ hvidløg. Smelt 50 g. smør i en ny gryde og kom løgene ned i gryden sammen med 5 kviste timian, 10 peberkorn, 5 laurbærblade og 1 lille dåse tomatpuré. Lad løgene blive lidt bløde – pas på med varmen, den skal ikke være alt for høj.
Hæld ½ liter balsamico over løgene og lad den koge næsten væk ved høj varme. Hæld 1 liter rødvin i gryden og lad nu den koge ind til cirka halvdelen er tilbage. Og hæld til sidst din kalvefond på. Lad den koge ind, til smagen er god. Du skal ikke tage dig af, at saucen virker tynd – den kan altid jævnes med en smørbolle eller Maizena. Det er en udbredt misforståelse, at rødvinsglace skal koges ind til konsistens. Det vigtigste er ALTID, at smagen er der. Intens og med både syre, sødme og lidt pebersmag.
Sigt saucen, evt. over i mindre bøtter. Det er en meget kraftig sauce, så man beregner ikke så meget pr. person. Ca. ½ dl. burde være rigeligt. Saucen kan sagtens fryses og tages frem, når den skal bruges.
Servering
Ved servering piskes lidt koldt smør i saucen, den smages til med salt, peber, sukker og evt. lidt eddike eller citronsaft og jævnes hvis nødvendigt til den ønskede konsistens med Maizena eller smør rørt op med mel.