(6 personer)
Ingredienser:
45 g. smør
90 g. mel
9 dl. mælk eller en blanding af hønsefond og fløde
Muskatnød
Sennep
En bundt persille
Salt og peber
Bag smør og mel sammen i en gryde og tilsæt væsken mens du pisker (der skal være høj varme under gryden). Når sovsen kommer i kog skruer du ned og lader den stå og simre ca. 10 minutter, mens du pisker lidt ind imellem. Lige inden servering tages gryden af varmen, persillen hældes i og sovsen smages til med salt, peber, sennep og muskatnød.